Faglige overvejelser og begrundelser



Vælg eksempler på vores faglige overvejelser og begrundelser i relation til vores pædagogiske aktiviteter under "naturpædagogiske aktiviteter". Derudover vises herunder hvordan vi kobler vores erfaringer og overvejelser med elementer fra grundbogen (Lasse Thomas Edlev; Natur og miljø i pædagogisk arbejde) eller anden relevant faglig litteratur.

Jeg har valgt aktivitet 1 ud fra de kriterier, at mit biotop har masser af buske og træer. Træer er en del af naturen, som kan benyttes året rundt. Nogle træer/buske er året rundt grønne. Andre derimod taber dets blade om vinteren. Træer giver masser af muligheder til aktiviteter. I aktivitet 1, som er et selvlavet memory spil af blade, går det ud på, at finde forskellige arter af blade. Derudover er det god måde, at bruge andre sanser end se-sansen. Vi er ofte vandt til, at bruge vores øjne som primær sans. Ved hjælp af aktiviteten, kan børne f.eks. bruge føle-sansen, da de bliver nød til at tage bladene i deres hænder. Alt efter hvilke kriterier man fastlægger for indsamling af blade, det kan være, at bladene skal være helt glatte eller spidse, kan børnene mærke efter, om det passer til de fastlagte kriterier. for at man kan benytte sit memory for evigt, kan bladene lamineres. Så kan de tages frem når der lysten fanger en.

Aktivitet 2 er valgt ud fra, at børnene skal være kreative, Naturen byder masser muligheder for at udfolde sin kreativitet. Også i denne aktivitet kommer sanserne på ekstra arbejde. De skal kigge i det grønne/brune/farvrige der udgør skovbunden, for lige præcis at finde de kogler, nødder, grene og blade, de nu skal bruge. Alt efter årstid, dufter alt muligt og ørene fanger alle de lyde der kommer frem ved at gå gennem naturen; knækkende grene, raslende blade og dyr der kommunikerer. Som i aktivitet 1 kommer også følesansen i spil idet børnene jo kommer til at røre ved alt muligt mærkeligt; blødt mos, ruflede kogler, runde nødder, stikkende grangrene, skrøbelige blade etc.

I begge aktiviteter spiller den fysiske aspekt også en rolle. Børnene er på indsamlingsturer og går i ujævnt terræn for at finde de ting, de skal bruge. Efter indsamlingsturen skal børnene til at 'sysle'. Jeg selv har haft glæden af at opleve den specielle stemning der opstår, når en gruppe sidder og 'sysler'. Man bliver fuldstændig optaget af det man laver og glemmer tid og sted. dette fænomen klader man for flow. Børnene bliver helt opslugte af det, de laver, uanset alder. Det ér også en speciel situation: En god frisk gåtur i skoven, én på opleveren, røde kinder, masser af ting man må samle ind og have med hjem, masser af frisk luft,energi og begejstring og så bum, ind i varmen og sidde med alle de små skatte, man selv fandt derude. Når man efter den oplevelsesrige tur i skoven skal sidde stille og lave noget ud af det, man fandt, kan man opleve, at børnene er meget engagerede i det, der skal laves. De har en større entusiasme og et større ejerskab, og de ser en større sammenhæng, netop fordi de selv har fundet alle de materialer, de nu skal arbejde med. For børnene er det herligt at opleve, at alle de indsamlede blade, kogler, mos og grene ude fra skoven, pludselig kan blive transformeret til skægge lege og brugskunst. Pludselig er naturen blevet til noget konkret brugbart, man kan se på med nye øjne – tingfinderøjne. Naturen bliver til et sted, hvor det bliver ekstra skægt at gå på opdagelse og lade fantasien flyde.
Det er blandingen af disse tre elementer: Gang i sanserne, fysisk aktivitet og fordybelsen, der sammen giver den helt store gode naturoplevelse, som vi som pædagoger her har mulighed for at give børnene.

Keine Kommentare:

Kommentar veröffentlichen

Hinweis: Nur ein Mitglied dieses Blogs kann Kommentare posten.