Dyr

Citronsommerfugl
Citronsommerfuglene er et insekt og hører til hvisvingefamilien. Den ses ofte meget tidligt om foråret, fordi de voksne sommerfugle overvintrer i naturen. De kommer frem, når den første forårssol får temperaturen i skovene til at stige. Citronsommerfuglene er ret udbredte i Danmark, fordi de strejfer meget rundt. (naturporten.dk)


Solsort
Solsorten er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Der kommer mange solsorte på træk nordfra og nogle bliver i Danmark hele vinteren. Solsortene træffes året rundt i skove, på marker og i haver, hvor de søger efter insekter og orme i græsset. (naturporten.dk)


Måge
Måger (Larinae) er en underfamilie af mågefuglene. De er udbredt i alle verdensdele og er store eller mellemstore fugle, der er knyttet til vandet. Danmark er med sine mange lavvandede strande et godt sted for måger. Fødderne er forsynet med svømmehud, vingerne er lange og slanke, og flugten er let og ubesværet med rolige vingeslag. Fjerdragten er ret ensartet farvet, hyppigst gråblå på oversiden og hvid på undersiden. Mange måger yngler i kolonier og færdes også udenfor yngletiden i flokke. Føden er meget variabel, men består oftest af småfisk eller krebsdyr (wikipedia.dk).

Ravn
Ravnen findes i hele Danmark, men der er flest ravne i Sydøstjylland og på Fyn. Ravne lever sammen parvis og bygger reder i meget høje træer. Et ravnepar kan bygge flere reder inden for samme område, som de skifter mellem fra år til år. Ravnene overnatter dog sammen i flokke. (naturporten.dk)


Duer 
Duer (Columbidae) er en familie af fugle med mere end 300 forskellige arter fordelt på over 40 slægter. Arterne er udbredt i næsten alle verdensdele. Familien regnes nu for at være den eneste i ordenen duefugle, hvortil man tidligere også henførte sandhøns. Den uddøde dronte blev også henført til sin egen familie, Raphidae, men det har vist sig, at dronten er nært beslægtet med de øvrige duer i underfamilien Raphinae (wikipedia.dk) .Vores due sidder altid på naboen tag eller i vores træ.

Nabos store sorte kat
Katten er et lille, tæmmet, kødædende pattedyr ofte med pels. Den kaldes huskatten[4] eller bare kat, når den ikke skelnes fra andre felider og feliner. Katte er værdsatte af mennesker for dets kammeratskab og evne til at jage gnavere og husskadedyr. Dens alder afhænger af mange ting, men nu om dage, hvor mange dyrevenner passer bedre på deres kæledyr, ser man ofte at katte bliver op til 20år. Katten har stærke, fleksible kroppe, hurtige reflekser, skarpe tilbagetrækkelige klør og tænder beregnet til at dræbe bytte. Katte bruger deres præcise hørelse og evne til at se i næsten totalt mørke til at finde bytte itusmørke. Katte kan høre lyde, der er dybere og højere end mennesker kan høre. Det er fordi, kattes naturlige bytte (ofte gnavere som mus) laver højfrekvente lyde, så kattes hørelse har udviklet sig til at lokalisere dem. Katte har også en meget bedre lugtesans end mennesker (wikipedia.dk).

Regnorm
Stor regnorm er kendt af hvert barn i Danmark. Den tilhører en meget broget skare af dyr, der er lange, trinde og uden lemmer. Der er mange arter regnorme i landet, og de lever alle i jorden, hvor de spiser og nedbryder blade og andet plantemateriale. Herved medvirker de til at jordens frugtbarhed bevares, da næringsstoffer bliver gjort tilgængelige for planterne. Regnorme er meget vigtige fødeemner for en række fugle- og pattedyr-arter. (naturstyrelsen.dk)

Mariehøne
Syvplettet mariehøne er meget almindelig i hele Danmark. Den er fremme allerede sidst på vinteren og ses langt hen i efteråret. Mariehøns kan af og til optræde i store flokke.

Skovspurv

Skovspurven er almindelig ynglefugl i hele landet. Den er knyttet til mennesker og kan ses i haver og parker, ved bygninger. Skovspurven optræder også i det åbne land med marker, hegn, skovbryn og krat. Udpræget standfugl. Spurven yngler i hulrum i træer eller bygninger, levende hegn eller redekasser. (naturporten.dk)

Snegl
Havesneglen (Cepaea hortensis) er 14–23 mm bred. Den lever af friske og rådne planter, og derfor kan den tit findes ikompostbunker og moser. Skallens udseende varierer både med hensyn til farve og form, bestemt af sneglens gener, dvs. dens arveanlæg. Den bevæger sig ved at lægge et lag af slim, som den "maver" sig hen over ved at spænde og løsne muskler i sin fod. Man kan sige, at den "slimer" sig af sted. Den ånder ved lunger. Dens fjender er fugle og haveejere. 

Myrer
Det anslås, at der på verdensplan findes ca. 9500 forskellige myrearter, hvoraf de ca. 50 er at finde i den danske natur. De danske myrearter er mellem 4 og 11 mm lange og kan kendes på dens karakteristiske antenner med knækled og kroppen, hvor der på bagkroppens indsnøring, stilken, er et til to pukler (naturstyrelsen.dk).
Achateule



Keine Kommentare:

Kommentar veröffentlichen

Hinweis: Nur ein Mitglied dieses Blogs kann Kommentare posten.