Planter

10 forskellige planter fra området præsenteres, herunder kendetegn på dem. Præsentationen vil foregå i form af billeder, (billeder af)herbarier(pressede og tørrede planter), skitser mm. 


Rhododendron
Rododendron er en meget artsrig slægt af små træer og buske, både løvfældende og stedsegrønne. Slægten har både alpine/arktisketempererede og tropiske arter. Man kender ikke antallet af arter, da det kræver en nærmere undersøgelse af arternes levesteder for at afgøre, om der f.eks. er tale om en enkelt art med syv varianter eller syv selvstændige arter. Der findes omkring 500 sorter og arter til salg og til plantning udendørs i Danmark, og af dem er kun ca. 30 almindelige. 'Rododendron' er slægtens danske navn, og det botaniske er Rhododendron, med stort R og et h. (wikipedia.dk). Vi har masser af dem stående. Både frit og som hæk der indgrænser vores terrasse. 

Syren
Almindelig syre tilhører skedebladfamilien. Dens udseende er, at de kan være op til 1,5m høje. Det er en flerårig plante med lancet formede blade med to nedadvendte flige og rødlige blomster i april-maj. I Danmark er det en gammel køkkenurt; nu er den meget almindelig på enge, ved vej kanter og i skove over hele landet; i øvrigt i køligere egne på hele den nordlige halvkugle. Vores Syre er om sommeren fyldt med sommerfugle og man kan nyde naturens spektakel.

Mælkebøtte
Taraxacum/Løvetand/Fandens mælkebøtte. Tilhører kurvblomstfamilien. Den har gule blomster (maj-juli), spidse fjerlignende blade, pælerod og er selvbestøvende. Frøene bliver båret af en hårpensel, og vinden sørger for at sprede frøene. Unge blade kan benyttes i salat og roden har tideligere været brugt som erstatning for kaffe. Mælkebøtten er en lægeplante og kan bruges ved bla. gigt, eksemer, nyresten, leverlidelser, fordøjelsesproblemer og meget mere. Den er hvad vækstbetingelser angår meget taknemmelig, og evner stort set at gro over alt (www.urtegartneriet.dk). Vi har desværre alt for mange af dem og sjovt nok er det ligemeget hvor kraftig man bekæmper dem; næste år er de der igen!

Kirsebærtræ

Prunus serrulata ‘Kanzan’, Japansk kirsebær er et middelstort til kraftigtvoksende træ, med stive opret-udbredte grene 6-8 m højt. Det får et glinsende grønt løv, som ved udspring er bronzerødt. De flotte ildrøde efterårsfarver er måske endnu flottere end blomsterne i foråret. Som alle andre Japanske kirsebær, får ‘Kanzan’ et hav af blomster. Blomsterne er lyserøde og fyldte, og kommer samtidig med løvspring sidst i maj, først i juni. Prunus serrulata ‘Kanzan’ ynder en solrig vokseplads, og anvendes oftest i større haver, parker eller som allétræ (havetips.dk). 
Sidst stod jeg sammen med lille Thor under træet og kunne nyde lyden af masser bier og humlebier der nød at være i kronen af vores fantastiske kirsebærtræ. Den travle dagligdag blev for et øjeblik glemt og fornøjelsen af at være en del af naturen blev til en reel oplevelse!

Hindbær
Hindbær er en busk med torne på de blomstrende skud og stængler. Blomsterne er hvide. I juli bliver de røde hindbær modne. Den har sammensatte ægformede blade med savtakkede kanter. Blomsterne er med 5 kronblade. Frugterne er røde. Når hindbærrene plukkes, bliver den hvide blomsterbund siddende på planten.De vilde skovhindbær er mindre men meget kraftigere i smagen end de almindelige havehindbær. Skovhindbær bruges især til marmelade. Hindbærblade blev tidligere brugt som en medicin. Nu bruges bladene til urtete. (naturporten.dk).

Kristtorn

Ilex aquifolium er en stedsegrøn busk eller et op til 10 m højt træ. Bladene er modsatte og helrandede med sylespidse randtorne. Farven på bladene er dyb mørkegrøn og bruges ofte til dekoration, specielt til juletid. Kristtjørnen blomstre i maj måned med velduftende små hvide blomster og om efteråret sætter den røde bær, som er ualmindelig vellidte af solsort og drossel (wikipedia).

Æbletræ
Malus sylvestris - Æbletræer bliver sjældent højere end. ca. 8 m og danner en bred og tæt grenet krone. Barken på ældre stam­mer er oftest brun eller gråbrun og skorpet; på unge grene er barkfarven brunlig, men varierer efter sorten, og de unge kvistes farve udgør sammen med lenticellernes (korkporernes) form og farve ofte gode sortskende­tegn. Bladene er stilkede og spredtstil­lede; formen varierer en del fra sort til sort, men er stort set bredt oval og noget tilspidset med savtakket rand. De unge blade er lysegrønne og dunhå­rede, mens de ældre har glat, mørke­grøn overside og grålig, behåret under­side. Blomstringen falder mellem sidst i maj og først i juni; blomsterne sidder i halvskærme i et antal fra 3 til 11. Blomsterknopperne er rosa, mens de udsprungne blomster viser den oftest rent hvide inderside af kronbladene. Befrugtningen besørges af insekter, især honningbier, som søger nektar og pollen (haveabc.dk). Vores æbletræ er ca 1,5 meter høje og blev plantet for 2,5 år siden. Indtil videre har vi haft glæden af to dejlige æbler!

Efeu
Almindelig vedbend. Vedbendfamilien. Især udbredt i skove på Øerne og i Østjylland; hyppigst plantet som klatreeller bunddækkeplante. Stedsegrøn klatreplante med hjerteformede, håndlappede, mørkegrønne blade, grønlige, uanselige blomster i september-oktober og sorte bær, der modner det følgende forår (haveabc.dk).

Brombær 
Brombær er en meget variabel plante, hvorfor arten er opdelt i en række underarter. Den udvikler i reglen toårige, ranken­de, kantede og stærkt tornede skud. Skudspidserne søger ofte ved vækstpe­riodens slut mod jorden for der at danne rødder. Der findes dog også sorter uden de rankende skuddannel­ser . Disse mere buskagtige former, der ikke tager så megen plads op, dyrkes oftere i privathaver. Bladene er 3-5­koblede, mere eller mindre vintergrøn­ne. Blomsterne er hvide eller lysrosa med mange støvdragere. Frugten er en såkaldt samfrugt, hvor småfrugterne og frugtbunden tilsammen danner et hele (haveabc.dk)

Fersken

Ferskenplanten er et lille frugttræ med ret spinkle grene. Her i landet bliver det sjældent mere end 5-6 m højt. Barken på stammer og ældre grene er oftest mørkt gråbrun, mens den på unge kviste er rødlig.
Bladene sidder spredt, er kortstilkede, elliptisk-lancetformede med savtakket rand og mørkegrønne (haveabc.dk).

Keine Kommentare:

Kommentar veröffentlichen

Hinweis: Nur ein Mitglied dieses Blogs kann Kommentare posten.